Webskitse

Mine tanker bag webdesign

Når man opbygger en hjemmeside, så handler det ikke kun om dens udseende – Det handler også om strategi, formål og brugervenlighed.

Her kommer jeg ind på mine tanker og overvejelser inden opbyggelse af min hjemmeside

Min webskitse

webskitse forside

Forsiden er designet med fokus på overskuelighed og brugervenlighed. Den består af et menufelt, et felt til det kommende logo, et kontaktlink samt et stort, stemningsskabende billede, der fungerer som visuelt blikfang.

Øverst fremhæves navnet som hovedoverskrift, da hjemmesiden repræsenterer personen bag projektet. Herunder placeres relevante nøgleord, som formidler hjemmesidens indhold og formål.

Layoutet er holdt enkelt og minimalistisk for at sikre en klar struktur og en intuitiv brugeroplevelse, hvor besøgende hurtigt forstår formålet med siden.

Skitse af undersiden: Om mig

webskitse underside

Undersiden er opbygget med overskriften “Om mig”, efterfulgt af en brødtekst, der præsenterer de mest relevante oplysninger om personen bag siden.
Nedenfor findes et afsnit med fokus på kompetencer, der giver besøgende et hurtigt overblik over både personlige og faglige styrker samt det, der kan tilbydes.

I højre side er der placeret udvalgte billeder, som understøtter teksten og illustrerer arbejdet eller temaer med relevans for præsentationen.
Billederne skaber sammenhæng mellem indholdet på denne underside, forsiden og det samlede udtryk for hjemmesiden, så der opstår en rød tråd i det visuelle og kommunikative udtryk.

Hop tilbage til min portfolio for flere inspirerende cases i valgfaget: Hands-On Digital Marketing.