AI Marketing
Hvad er AI Marketing?
AI Marketing er et valgfag tilgængeligt på Zealand i Roskilde. Faget giver en praktisk og strategisk forståelse af, hvordan kunstig intelligens kan bruges i moderne markedsføring. I stedet for kun teori arbejder man med konkrete cases, hvor AI bliver brugt til at skabe visuelt indhold, lyd, video og analyser.
Faget har givet mig en langt bredere forståelse for, hvordan AI kan være en aktiv del af kreative processer og kampagneudvikling.
Hvad arbejder man med?
Gennem semesteret udvikler man forskellige kommunikationsprodukter til en selvvalgt virksomhed ved hjælp af AI. Man kommer til at arbejde med alt fra AI-billedgenerering og visuelle kampagner til videoproduktion med avatar-teknologi og musik genereret gennem Suno. Samtidig lærer man at prompte ChatGPT for at sikre, at indholdet matchede ens brands identitet og målgruppe.
Arbejdet gjorde det tydeligt, at AI kan skabe stærke resultater hurtigt, men også at teknologien kræver en menneskelig hånd for at sikre kvalitet, autenticitet og den rigtige tone-of-voice.
Hvad jeg lærte
Jeg har udviklet et mere nuanceret syn på AI. Før faget så jeg primært AI som en hjælp til tekstproduktion, men nu forstår jeg, hvor bredt og kreativt det kan anvendes. AI kan løfte visuelt indhold, effektivisere produktioner og gøre det muligt at teste idéer, der ellers ville kræve mange ressourcer.
Jeg lærte også, hvor vigtigt det er at kunne rette, styre og kvalitetssikre AI’s output. Mange af resultaterne krævede manuel finpudsning – fx billeder der havde små fejl, videoer der skulle klippes korrekt, eller musik hvor teksterne skulle skrives om for at passe til målgruppen.
Hvorfor er AI Marketing vigtigt?
AI spiller allerede en stor rolle i marketingbranchen og kommer kun til at fylde endnu mere. Faget gav mig en forståelse for både muligheder og dilemmaer:
AI giver hurtigere processer, billigere produktioner og langt flere kreative muligheder, men rejser også spørgsmål om ophavsret, gennemsigtighed og den fremtidige rolle for kreative fagpersoner.
Denne awareness er vigtig for virksomheder, der ønsker at bruge AI ansvarligt og professionelt.
Hvad jeg tager med videre?
Valgfaget har givet mig kompetencer, jeg allerede bruger både som markedsføringsøkonom studerende og som content creator. Jeg ser nu AI som et professionelt værktøj, der kan styrke kampagner og kreative processer, når det kombineres med menneskelig kreativitet, faglighed og kritisk sans.
Jeg tager denne erfaring med mig videre i mit praktikforløb og i mit fremtidige arbejde, hvor AI uden tvivl kommer til at være en fast del af markedsføringen.
Se eksempler på mit AI arbejde her:
Vinterbryllup
Til min valgte virksomhed skabte jeg et AI-genereret billede af et vinterbryllup ved hjælp af Adobe Firefly. Udgangspunktet var et sommerbryllup på samme lokation, som jeg omdannede til et sneklædt vinterunivers.
Det gav mulighed for at markedsføre deres nye koncept om vinterbryllupper, selvom der endnu ikke fandtes virkelige billeder.
Google Ads
Jeg udviklede også et billede til en Google Ads-kampagne med fokus på romantiske herregårdsophold.
Billedet blev genereret i ChatGPT, og teksten blev efterfølgende tilføjet i Canva, da AI-værktøjerne stadig har lidt udfordringer med danske specialtegn som æ, ø og å.
Resultatet blev en annonce, der visuelt matcher min valgte virksomheds brandidentitet.
Maskot video
Til virksomheden aktivitetspark producerede jeg en kort AI-video med deres maskot. Videoen blev skabt i Hailuo og klippet i CapCut for at ramme det legende og energiske udtryk, der passer til parkens yngre målgruppe. Videoen fungerer som et hurtigt og børnevenligt indblik i universet på sociale medier.
